Hvis du vil have moderniseret dit køkken:
Du kan vælge mellem to leverandører - enten Vordingborg Køkkenet eller Svane Køkkenet
Processen er:
- Vælg leverandør
- Kontakt køkkenfirmaet og lav aftale om, hvornår de kan komme og se på din bolig.
- Når I har fundet det rigtige køkken, sender køkkenfirmaet et samlet tilbud til dig og varmemesteren. (Hårde hvidevarer indgår ikke i køkkenmoderniseringen.)
- Du skal kontakte varmemesteren og sammen skal I udfylde og underskrive en ansøgning, som varmemesteren sender sammen med tilbuddet til AAB's administration.
- Administrationen godkender den underskrevne ansøgning, samt udarbejder en foreløbig beregning af huslejestigning. Beregningen sendes retur til varmemesteren, som sender en kopi til dig.
- Varmemesteren afgiver bestilling til køkkenfirmaet.
- Køkkenfirmaet starter herefter arbejdet hurtigst muligt, og afleverer det færdige køkken senest 20 dage fra nedrivningsstart.
- Køkkenfirmaet afholder afleveringsforretning med dig og en synsinspektør fra AAB.
- Køkkenfirmaet sender herefter faktura til AAB's administration, som sender den til godkendelse hos varmemesteren.
- Herefter udregnes endelig pris og dermed huslejestigning.
- Køkkenmoderniseringen er herefter afsluttet og der varsles stigning med 3 måneders varsel.